Registrering som bruger

Enhver person, virksomhed, organisation og institution må gratis registrere sig som bruger, for at få fuld adgang til at oprette indhold på prXpress.dk.

Når du registrerer dig, vil prXpress.dk bede dig om at udfylde en fyldestgørende profil om dig selv, og om du givetvis repræsenterer en bestemt organisering.

Ved at registrere dig som bruger, accepterer du prXpress’ betingelser på denne side.

Login-funktionen bruger cookies til brugerstyring for at huske, at brugerne er logget ind.

prXpress må uden varsel slette registrerede brugere, hvis de mener, at brugeren bryder med betingelserne, eller har udfyldt deres profil ufyldestgørende eller løgnagtigt. Dette gælder eksempelvis også hvis en bruger undlader at fortælle om sine kommercielle hensigter. Normalt vil prXpress.dk dog advare brugeren inden fjernelse.

Facebook sharing og connect

Sitet bruger cookies, hvis besøgende anvender sitet via Facebook til at dele indhold eller ‘like’ indlæg.

Du kan synes godt om denne side vha. Facebook. Når du opretter forbindelse til eller logger på et website med din Facebook-konto, får prXpress adgang til de oplysninger, som du har på Facebook. Hvis du ikke ønsker at give tilladelse til denne udveksling af brugeroplysninger kan du blot undlade at synes godt om de forskellige indlæg eller sider.

Betingelser for at oprette PR-crowdsourcing på prXpress

Crowdsourcing er en sammentrækning af crowd og outsourcing. Det er en metode, der fungerer som en distribueret problemløsning og produktionsproces, der indebærer at man outsourcer opgaver til et relevant netværk af mennesker. Du kan gøre det ganske gratis eller tilbyde penge til bedste forslag, for at sikre flere og bedre kvalitet i forslagene.

Enhver bruger på prXpress kan oprette et ønske om at crowdsource PR på sitet.

Iværksættere, NGO’er og privatpersoner kan altid gratis oprette indhold på websitet.

Virksomheder og institutioner, med større omsætning, anbefales under normale omstændigheder at skulle betale for at få mulighed for at oprette initiativer, men må gerne deltage i prXpress’ forum og skrive kommentarer til PR-ønsker.

Er du i tvivl om din virksomhed eller institution bør betale for at oprette indhold, kan du kontakte administrationen via mail her: info@prxpress.dk

Alle PR-ønsker til crowdsourcing må ikke være af samfundsskadelig eller stødende karakter, mens alle initiativer, der opfordrer til sådan adfærd,, vil blive fjernet af administrationen.

Hvordan oprettes et PR-ønske om crowdsourcing af presseomtale?

På forsiden af prXpress.dk trykkes på menuknappen ’PR-crowdsourcing’.

Førend du kan outsource presseomtale, forbedrer du dine chancer ved at have oprettet en bruger og være logget ind.

Når du har oprettet dit PR-ønske, ved at følge guiden og besvare spørgsmålene, bliver det offentligt for alle, og prXpress’ brugere kan frit kommentere, deltage eller komme med forslag på løsninger.

Rettigheder for presseforslag

Den der opretter et PR-ønske har ingen juridisk rettighed til indholdet af hans/hendes initiativ eller løsningsforslagene baseret på deres initiativ, og accepterer, at enhver må komme med presseforslag til initiativet.

Når man har oprettet et PR-ønske på prXpress.dk, kan kun prXpress fjerne indlægget, og skulle man ønske at få fjernet sit indlæg, bør man kontakte prXpress’ administration, som vil fjerne indlægget hurtigst muligt, hvis en fornuftig forklaring på hvorfor kan gives.

Betingelser og rettigheder for løsningsforslag

Enhver bruger – registreret eller ej – må offentliggøre løsningsforslag til alle typer af PR-ønsker. Brugeren, som offentliggør et løsningsforslag, har alle rettighederne til indholdet af løsningen inklusive alle IP-rettigheder (IP = intellectual property) såsom copyright, trademark right eller patentrettigheder.

Offentliggøres et presseforslag på prXpress.dk, får alle besøgene på prXpress.dk adgang til indholdet, hvilket kan være ødelæggende for visse IP-rettigheder såsom eksempelvis patentrettigheder.

Brugeren opfordres til, at søge juridisk rådgivning i det omfang brugeren ønsker at opretholde beskyttelse og ejerskab over sit løsningsforslag.

Hvordan laves et løsningsforslag?

Alle løsningsforslag oprettes af brugere på prXpress.dk. Alle løsningsforslag kan kommenteres frit af alle prXpress’ brugere, og alle kan komme med løsningsforslag.

Forskel på løsningsforslag og kommentarer

Kommentarer og løsningsforslag er forskellige:

Kommentarer er løse tanker og fungerer som oplæg til videre diskussion, mens løsningsforslag til presseomtale er baseret på mere grundige overvejelser. Løsningsforslag til idékonkurrencer deltager i konkurrencerne, mens kommentarer normalt ikke deltager.

Crowdsourcing konkurrencer af presseomtale

I modsætning til andre initiativer, bør brugere, der opretter PR-crowdsourcing som konkurrence, være opmærksomme på, at konkurrencer normalt har branchespecifikke retningslinjer, der skal overholdes. Disse forefindes ofte hos brancheforeningerne, som konkurrenceadministratoren bør kontakte inden.

En generel retningslinje på tværs af brancher er ofte en klar skelnen mellem hvorvidt konkurrencen er åben for alle eller kun professionelle.

Når et løsningsforslag eller kommentar er offentliggjort, kan kun brugeren, der offentliggjorde løsningsforslaget eller kommentaren, ændre på indholdet. Ønsker en bruger indlægget slettet, bør vedkomne rette henvendelse til administrationen hos prXpress.dk her: info@prxpress.dk

Kommentarer

Som en del af den kreative proces, opfordrer prXpress.dk alle brugere til at kommentere på PR-crowdsourcing offentliggjort på prXpress.dk.

Enhver kommentar offentliggjort på prXpress.dk tilegnes brugeren, der har skrevet det. Når kommentaren er offentliggjort på prXpress.dk, anses den som værende en del af det offentlige rum, og kan blive brugt til inspiration for alle andre besøgene på sitet uden nogen restriktioner.

En bruger, der offentliggør en kommentar, har ingen rettigheder over indholdet – heriblandt IP-rettigheder – hvilket også gælder rettigheder over andres løsningsforslag, der bruger indholdet fra kommentaren til at udforme sit endelige løsningsforslag.

En bruger, der har offentliggjort en kommentar, må ikke i kommerciel sammenhæng henvise til, at kommentaren har været brugt i et løsningsforslag, der er oprettet af en anden bruger.

Kommentarer må fjernes af prXpress.dk, hvis den bryder med sitets betingelser, eller hvis brugeren, der har skrevet den, ønsker at få den fjernet.

prXpress.dk opfordrer brugerne til at skrive opmuntrende og konstruktive kommentarer, og forbeholder sig retten til at fjerne kommentarer med fjendtlig eller anstødelig karakter.

Personlige tvister

Enhver konflikt mellem brugere på prXpress.dk om indholdet offentliggjort på prXpress.dk bør afklares direkte mellem hver af parterne. Brugerne opfordres til at forsøge at afklare uenigheder ved god tro og eventuel forhandling.