Hvad Løkke-sagen kan lære os om kommunikation

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø.

Løkkes rejsesag er et glimrende eksempel på en medieskandale, hvor indsigt i helt basal viden om kommunikation kunne have redet stormen af.

Lars Løkke Rasmussens (V) sag om dyre rejser og modvillighed for at fremvise bilag, kunne have været langt mindre i omfang, hvis Venstre havde fulgt helt basale kommunikationsråd.

Når journalister ringer og flokkes omkring dig for at få oplysninger, er der stort set kun én rigtig måde at håndtere situationen. Løkke valgte den stik modsatte strategi, da han undlod at svare på journalisternes henvendelser i hele to lange uger, med alvorlige konsekvenser for Venstre til følge.

Ligesom Løkke, reager rigtig mange mennesker instinktivt defensivt og irriteret, hvis journalister presser sig på for at få en forklaring på en potentiel skandale. Det er ganske naturligt, da det kan virke skræmmende, at risikere at blive hængt ud i medierne. Mens den strategi sommetider kan virke ansigt-til-ansigt, kan det til gengæld få katastrofale konsekvenser i medierne.

Anerkendelse af situationens alvor

Det er ganske normalt, at have så travlt, at du ikke har haft tid til at forberede, hvad du vil sige til pressen, når de henvender sig. Så når medierne viser interesse, kan du nøjes med at vise forståelse for situationens alvor, og sige at du vender tilbage med et svar så hurtigt som muligt. Det gjorde Løkke ikke. Journalister har ellers i de fleste tilfælde fuld forståelse for, at du gerne vil forberede et svar, og når du siger, at du vil vende tilbage, anerkender du journalistens henvendelse.

Fantasien løber løbsk

Frasen “ingen kommentarer” får dig til at fremstå som om du har noget at skjule, og vil kun få medierne til at intensivere presset for at få dig til at fortælle sandheden. Det resulterer næsten altid i negativ presseomtale, der sætter spørgsmål til dine intentioner. Fantasien løber meget hurtigt løbsk, og presseomtalen bliver hurtigt transformeret til negativ personlig sladder frem for situationens faktuelle hændelser.

Mennesker har forståelse for at fejle

For mange kan det være svært at indrømme, at de har fejlet, fordi de tror, at omgivelserne vil dømme dem negativt. Men eftersom det både er menneskeligt at fejle, og det også er så svært at indrømme en fejl, vil mange anerkende en hurtig indrømmelse som en positiv og modig egenskab. Dermed ikke sagt, at Løkkes dyre rejser ikke burde have foregået på første klasse – men skandalepotentialet kunne have været mindsket med en hurtigere indrømmelse.

Åbenhed og gennemsigtighed

Når først man har fået mediernes opmærksomhed ligesom Løkke, bliver det næsten umuligt at skjule, hvad der er sket. De sociale medier har i høj grad forstærket denne tendens. Derfor bør politikere altid være åbne, og endda hylde enhver form for gennemsigtighed. Da politikere i forvejen har et dårligt omdømme, bør de være ekstra varsomme med at tilbageholde informationer. Løkke fik sine partifæller til at forsvare ham, og tilmed lyve om, at bilagene ikke kunne fremvises. Det er en kommunikationsbrøler af rang, som ikke kun fik Løkkes, men også hans partis omdømme til at blive unødvendigt skadet, eftersom bilagene nemt kunne have været vist frem.

Marathon-pressemøde en lille genistreg

Selvom Løkke og Venstre håndterede bilagssagen meget dårligt, var det tre timer lange marathonpressemøde en lidt mere avanceret kommunikations-genistreg, som fik glattet lidt af skandalen ud:

– Længden af pressemødet demonstrerede, at Venstre endelig anerkendte situationens alvor.

– Med de tre lange timer sikredes det, at journalisterne kørte i ring i med spørgsmålene, hvilket fik iscenesat dem som sultne gribbe overfor en sagesløs politiker.

– Den korte varsel, samt at afholde pressemødet på en søndag, gjorde, at journalisterne ikke var så velforberedte, mens Løkke bedre kunne være klar på at besvare dem.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar