Professionelle kilders indflydelse på journalistik

Økonomisk pressede medier og journalisters travlhed betyder, at professionelle kilder har fået større indflydelse på indholdet i medierne i Danmark – og ingen diskuterer det.

Journalisters indbakker bugner over af mails med redaktionelle forslag til omtale af virksomheder. Og ifølge medieforsker Anker Brink Lund falder antallet af journalister, samtidig med der sjovt nok bliver produceret stadigt flere nyheder. De mange indbydende nyhedspakker fra virksomheder til tidspressede journalister, ændrer uundgåeligt noget i mediebranchen, som vi måske bør forholde os til – eller i det mindste være klar over finder sted.

Til Folkemødet deltog jeg i en radiodebat med Børsens journalistiske chefredaktør, Niels Lunde, om professionelle kilders indflydelse på journalistik. I min profession som PR-konsulent har jeg oplevet omfanget af kildernes betydning i en travl journalistisk hverdag. Ja, nogle gange har især de mindre medier så travlt, at selv pressemeddelelser med virksomhedens pressearbejders slåfejl kan dukke uredigerede op i lokale og regionale medier dagen efter udsendelse.

De landsdækkende medier, såsom Børsen, er dog væsentligt bedre til at forholde sig kritisk til de historier, som virksomheder sender dem – bl.a. ved at have specialiserede journalister inden for hvert område. Så jeg kan godt forstå, at Niels Lunde protesterede, da Radio Folkemødet stillede spørgsmål til hvorvidt kilderne styrer Børsen.

Til gengæld tilbyder de mest velbetalte professionelle kilder interessant ny viden, med undersøgelser og nedskrevne citater fra eksperter, som er serveret på en så lettilgængelig måde, at journalisterne kun behøves at tilføje nogle enkelte linjer hist og her, for derefter at kunne kalde det sin egen historie. Det kan være meget fristende at benytte sig af.

Heldigvis kan journalisterne i vidt omfang stole på de professionelle kilder, for der er en indbygget mekanisme, som hindrer den værste manipulation: Pressearbejdere tør naturligvis ikke risikere hverken arbejdspladsens ry eller deres egen karriere ved at levere usande oplysninger. Men som repræsentant for en given kunde eller virksomhed, fremhæves naturligvis kun de positive sider og fakta, som får virksomheden til at stå i godt lys. Hvis journalisten har for travlt til at researche og interviewe en eventuel modpart, opstår der nemt en lille skævvridning i vinklingen af artiklerne, som en utrænet læser ikke lægger mærke til.

Jeg foreslår, at medierne tager emnet op som tema fra tid til anden, så læserne kan få indblik i, hvordan virksomhedernes pressemateriale behandles, og deraf chancen for at forholde sig til det. For hvis ikke emnet debatteres åbent, risikerer vi mistroiske læsere, hvis først de hører betegnelser såsom ’plantede historier’.

I USA forsøgte staten engang, at lave folkeoplysningskampagner for at advare om, at erhvervslivet i stort omfang lavede reklamer forklædt som nyheder. Men debatten i Danmark har ikke været til stede.

En ting er dog sikkert: Med mindre medierne helt uventet finder en langtidsholdbar økonomisk løsning for at sikre solid kritisk journalistik i fremtiden, må læserne indstille sig på stadigt flere historier skabt i et samarbejde mellem professionelle kilder og journalister. Og det behøver der heller ikke være noget galt i – så længe læserne er bevidste om det.

Læs også: Democracity: Visionen bag PR’ens grundlægger lever i dag

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply