QR-koder: Få folk ind på Facebook-side via Facebook app

Læs hvordan du får modtageren ind på din Facebook-side via Facebook-app’en, når de scanner din QR-kode, trin for trin.

Det forbavsede mig, hvor svært det var, at Google sig frem til hvordan man får folk ind på sin Facebook-side via Facebook-app’en med en QR-kode – så her får du en guide til hvordan.

Hvorfor QR via Facebook app?
Laver du en QR-kode til website-stien: www.facebook.com/din-facebookside, vil din smartphone åbne via din browser i stedet for Facebook-app’en. Og det er et problem, for der er folk meget sjældent logget ind, da de i stedet bruger Facebook-app’en.

Prøv selv Roskilde Festivallens Facebook-side på den forkerte måde via url:
qr-kode-via-url

Tip: Leder du efter en god QR-scanner-app, er app’en “Scan” både gratis, en af de hurtigste,  bedste og mest brugte QR-scannere i verden.

Det kan stoppe langt de fleste fra at gide “synes godt om” din side, deltage i din Facebook-konkurrence osv., hvis de er på farten. Jeg ville personligt blive irriteret nok til at stoppe i processen, hvor jeg først skal åbne min QR-scanner-app, scanne QR-koden, skrive mit Facebook-login og kode og herefter først trykke synes godt om.

Og med rette tror jeg godt, at man kan formode, at hvis en person kan finde ud af at scanne QR-koder, har de sandsynligvis også Facebook-app’en installeret.

Sådan gør du
Du skal bruge din Facebook-sides ID. Det finder du nemt, ved at skrive din Facebook-url (fx www.facebook.com/din-facebook-side) på websitet: findmyfacebookid.com

Det giver dig et mangecifret nummer, som du skal sætte ind i en QR-kode-generator såsom the-qrcode-generator.com

Og her kommer detaljen. Dit Facebook-ID skal i QR-kode-generatoren skrives ind på denne måde:

  • fb://profile/[facebook-id]

– så fx adgang til Roskilde Festivallens Facebook-side ser sådan ud:

  • fb://profile/10248811705

Generér QR-kode, og voilà, nu kan folk komme ind på Roskilde Festivallens Facebook-side via deres Facebook-app.

På den rigtige måde – Via Facebook app
qr-kode-via-app

Selvom QR-koder i ny og næ bliver erklæret døde, insisterer de store virksomheder på, at bruge dem i reklamer, så de bliver ved med at hænge på. Måske vi alligevel vil se flere og flere bruge dem med tiden?

3 replies
  1. Christina siger:

    Tak for guiden! 🙂
    Det er bare lidt træls hvis man bruger NeoReader (som var pre-installeret på min mobil), så kan man kun få lov til at åbne i browser.. Og så kan den slet ikke finde ud af det, fordi det ikke er en “rigtig” url.. :/

    Svar
  2. Christina siger:

    Man kan løse problemet ved at lave en underside på sin hjemmeside, hvor der er et link til ens Facebook side (http://facebook.com/din-side) og et link til Facebook siden i app’en (fb://profile/10248811705).. Det virker umiddelbart ret godt..
    Det er selvfølgelig et ekstra step for brugeren.. Men man kan diskutere om det er bedre end evt. at miste en bruger som bruger NeoReader, der kun vil åbne i browser, og dermed ikke kan åbne app’en – eller at en bruger skal til at logge ind fordi linket er til Facebook.com..

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply