Sådan tippes pressen: På telefondate med journalister

Tips til at trænge igennem til journalister via telefon

Overskriften her skal illustrere, hvordan der er mange indgangsvinkler til, at fange en læsers eller journalists opmærksomhed. Tænk i ’sexede’ overskrifter, hvis I vil have journalisters opmærksomhed – også over telefon! Først skal det siges, at fremgangsmåder kan være meget individuelle, så det gælder om, at finde sin egen stil. Med det sagt, kommer her nogle råd til, hvordan man kan trænge igennem til journalister via telefon.

Rigtig gode pressemeddelelser kan i princippet sælge sig selv uden telefonopkald, hvis de opfylder nyhedskriterierne om aktualitet, væsentlighed, identifikation og sensation. Men langt de fleste pressehistorier, som pr-folk laver, kan være på vippen til, om de nu også er spændende nok. Måske har journalisten overhovedet ikke gidet at åbne mailen med pressemeddelelsen, fordi overskriften er lidt småkedelig. Derfor øger opkald chancen betydeligt for, at journalister både læser ens historie, forstår budskabet, og bringer den i mediet.

Journalister er kræsne, og gider ikke snakke i telefon med nogen, med mindre de kan bidrage med noget konkret til at lette deres dagligdag. Træder du derfor forkert én gang i samtalen, risikerer du at blive afvist af journalisten. Journalister tester, mere eller mindre ubevidst, pr-folk for at se om de er til at gøre nervøse eller usikre på deres historie: for så er historien, som de forsøger at sælge, sandsynligvis dårlig!

Rigtig mange nybegyndere laver typisk den fejl, at de tipper ”egoistisk”, uden at have tænkt over, hvordan de letter journalistens dagligdag:

  • Hej, jeg synes altså du burde tage at skrive noget mere om min sag…

= Journalist: ”Ja, alle der ringer vil i medierne, kammerat. Kom tilbage når du kan bidrage med noget, der kan lette min – og ikke din dag.

  • Eller nervøst = Journalist der tænker: ”Hmm, mistænkeligt – er sikkert en dårlig historie, siden vedkomne er nervøs i sin fremlægning… Farvel og tak.

Forstå journalisters hverdag

Vis først og fremmest forståelse for journalisters hverdag.

De har oftest meget travlt, og får enormt mange henvendelser – gerne 50-300 mails om dagen, og masser af PR-folk – ofte utrænede praktikanter – som ringer. Spild derfor ikke journalisternes tid unødvendigt.

Journalister tænker vitterligt hele deres dagligdag (også i fritiden) i sensationelle overskrifter, stressende deadlines, om de rammer deres læsere osv. Det bør du også bestræbe dig på.

Gå ud fra, at samtalen kan blive kort. Man kan derfor drage fordel af at tage noter eller skrive de første ca. fire linjer, som man skal have fortalt inden opkaldet slutter: Hvem, hvad, hvor, hvornår og hvorfor? + Flet en potentiel knivskarp og spændende overskrift til mediet ind i samtalen.

Aflæs journalistens humør

Når journalisten tager telefonen, kan du allerede tyde mange signaler:

– Hvor stresset er han/hun? I hvilket humør? Hvor hurtigt tales der? For jo mere stresset, des hurtigere bør du afslutte samtalen.

Journalister er dog næsten altid stressede. – Hvis de tilfældigvis er afslappede og i godt humør, så fortæl, fortæl, fortæl! En dybdeforklaring af din histories baggrund og andre relevante vinkler bliver mulig. Udnyt det.

Byg rapport* (*tillid og gensidig forståelse)

Hurtigste måde at komme i rapport med en person er ved at spejle kropssprog, tone- og stemningsleje. Spejl derfor journalistens stemning og taletempo. Spejl aldrig negativt stemningsleje, men vær neutral. Fx:

Journalist (tager telefon og vrisser stakåndet): ”Ja, hvad er der??

Dig (spejler ved at tale hurtigt, og bruger neutralt toneleje): ”Hej du taler med…

Tidsbegrænser (bygger også rapport)

Indfør i starten af samtalen en ’tidsbegrænser’, som gør, at journalisten ikke skal til at tænke over, hvordan han får afsluttet samtalen, men i stedet bliver båret igennem den af dig:

  • ”…Jeg vil bare lige kort gøre dig opmærksom på, at vi har udsendt en pressemeddelelse om…
  • Jeg har kun lige et par minutter, men ville lige kort fortælle, at…”
  • Jeg gætter på, at du har travlt, så jeg gør det lige super hurtigt

En tidsbegrænser kan paradoksalt nok gøre samtalen længere.

Eller som spørgsmål: ”Har du et minut til hurtigt at høre om en potentiel spændende historie for jeres læsere?

Styr stemning

Man kan hurtigt bygge rapport med en journalist, hvis man spejler, og taler samme journalistiske sprog – allerede efter en sætning eller to. Efter man har bygget indledende rapport, kan man styre samtalens stemning, og være mere ’ovenpå’, selvsikker og positiv end journalisten. Næsten alle bliver ubevidst draget imod selvsikre positive mennesker.

Ingen negative ord

I telemarketingsbranchen lærer man, at man aldrig må bruge negativt ladede ord, da folk, som man kommunikerer med, ubevidst også spejler ens sprog.

Negative ord opfordrer dermed journalisten til at afvise dig.

Typisk eksempel, som forekommer ofte i både telesælgeres og journalisters dagligdag:

  • Dig: ”Hej. Du skulle vel ikke have lyst til at høre lidt om vores PR-event i morgen?

Journalist: ”Det er jeg nu ikke helt sikker på…

Dig: ”Nej? Heller ikke hvis jeg fortæller dig, at der kommer en kendt person?

Journalist: ”Nej, det vil jeg ikke. Farvel.

Investering i samtale

I poker er det normalt, at hvis en spiller har lagt mange jetoner i puljen, får han meget svært ved at slippe hånden, selvom den måske er dårlig. Det gælder også til dels, når man kommunikerer med journalister.

Gør det derfor uimodståeligt for journalisten ikke at spørge videre og dermed investere i samtalen:

  • Hej jeg hedder X, har du et minut til, at jeg lynhurtigt lige fremlægger en potentiel historie for jeres læsere?
  • Journalist: ”Ja, hvis du kan gøre det så hurtigt.”
  • Jeg ringer fra den radikale politiker Uffe Elbæks kampagnegruppe. Jeg vil bare lige helt kort fortælle at Uffe Elbæk på onsdag afholder et større event, hvor amagerbørns skolefremtid diskuteres sammen med andre folketingspolitikere og lokale kendisser…
  • Amager-journalist: ”Aha? Hvor og hvem er de andre?
  • Dig: Blabla… (forklarer på livet løs)

Læg mærke til det understregede, hvor en potentiel overskrift indirekte flettes ind, så journalisten allerede begynder at forestille historien for sig.

Cases som ekstra krydderi på historien

Journalister elsker case-historier, og en god case-historie kan pludselig gøre en meget tynd pressehistorie meget spiselig for journalist. Tilbyd derfor case-historier til interviews. Cases er personer, som er involveret i historien på helt tæt hold. – Fx et vidne til en voldsepisode eller selve voldsofferet. I relation til den førnævnte historie, kunne det være Amager-skoleeleven, som har oplevet udviklingen på nært hold, og som også kommer til debatten, og selv kan komme med en holdning til den + en rektor fra Amager, som kan dele andre personlige oplevelser (gerne så violinen spiller).

Tipning før/under et event

Hvis ingen journalister har reageret på den pressemeddelelse, som man har sendt ud tidligere på dagen/dagen før, kan man stadig godt forsøge at ringe til en journalist og fortælle, at nu er man på vej til det her spændende arrangement, og at journalisten er velkommen til at komme og interviewe Uffe og co. Man bør dog altid være klar til straks at gensende pressemeddelelsen igen.

Hvis journalisten har for travlt (oftest tilfældet) så foreslå at de kan sende en af deres fotografer og sig, at der er en rigtig god vinkel at tage nogle fantastiske fotografier fra.

Hvis fotografen ikke kan komme, så tilbyd at maile fotografier fra et godt kamera, som du har med. – Lokale medier kan dog godt finde på at bruge dine tilsendte iPhone 4-billeder, mens større medier kræver bedre kvalitet.

Få det indført i samtalen, at journalisten er den første som hører om historien, så mediet kan få eksklusivitet på historien.

Generelt er pressemeddelelser helt klart mest optimalt, men tilbyd altid at maile ét eller andet. –Fx en eventbeskrivelse og/eller kontakt-info + evt. links til relevante Uffe-indlæg.

Eksempel på tipning uden, at man har haft tid til at skrive en pressemeddelelse: ”Hej ville bare lige sige, at vi lige står midt i et anderledes kampagneoptog… I kunne evt. sende en fotograf ud, til nogle virkeligt spændende billeder, så sender vi baggrundinformation til dig nu.

Uden en god pressemeddelelse er chancen for at få bragt sin historie i nyhederne reduceret meget, så dette gælder kun, hvis man er tidspresset, og ikke har nået sit forarbejde.

Research journalistens arbejdsområde

Personlig viden om journalisten er et indirekte kompliment, og en meget god vinkel til at få en samtale i gang – bygger også rapport. Fx:

Dig: ”…Kan se, at du tidligere har skrevet en del interessante artikler om det cirkus, som arbejdsløse oplever at komme igennem. Jeg arbejder i den radikale politiker Uffe Elbæks kampagnegruppe, og vi har i morges udsendt en pressemeddelelse om en paneldebat om arbejdsløshed på torsdag i næste uge…

Hvis journalisten ikke er interesseret, så spørg altid om hvad, der kan gøre historien interessant! På den måde lærer du lynhurtigt en masse tricks til PR.

Husk at navnlig landsdækkende mediers journalister i forvejen kender Uffe, mens det er lidt mere tvivlsomt om de lokale gør. Dog vil jeg tro, at dem på Frederiksberg og Amager gør.

Afslutning

Uanset om journalisten afviser dig godt og grundigt, så afslut altid samtalen i rigtig godt humør, og 100% upåvirket om journalisten vil bringe historien. Underforstået at der kan være andre medier som sikkert er interesserede i historien.

  • Journalisten: ”Er ikke helt sikkert på, om vi får tid til at skrive om det…

Dig (glad, positiv og selvsikker): ”Det er helt op til jer. Nu sender jeg lige en mail til dig om det, og I kan bare komme forbi hvis I har lyst. Tak for din tid og hav en fantastisk dag!

Dette er en fantastisk psykologisk lille detalje, som rent faktisk kan få journalisten til at nærlæse pressemeddelelsen, ombestemme sig, og bringe historien! Journalisten tænker nemlig muligvis:

  • Hvorfor mon han ikke var skuffet? – Måske fik jeg ikke fat i hvor stort eventet var? Må nok hellere lige nærlæse pressemeddelelsen igen, og google lidt om det…”

Dette var en kort indføring i en fremgangsmåde for journalist-kontakt, som jeg selv har oplevet virke i praksis – udviklet under Uffe Elbæks succesfulde folketingskandidatur. Håber I kan bruge det.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar