Bloggere elsker pressemeddelelser
Men de skal serveres anderledes og mere personligt end til en journalist.
Bloggere bliver ofte meget beærede over at modtage pressemeddelelser, ofte af den grund, at de sjældent modtager pressemeddelelser i forhold til de store medier. – Så hvorfor ikke sende til dem, hvis nu chancen for at de skriver om din historie er meget større?
I Danmark har vi desværre ikke så mange bloggere som fx i Sverige eller USA, men de er stærkt på vej frem. Du kan dog få væsentligt mere ud af internationale blog-indsatser, så overvej en engelsk udgave af din historie.
En af de mest cost-effective former for PR-kampagner er at benytte sig af bloggere. Og det skyldes, at du kan nøjes med at skrive én god pressemeddelelse vinklet til din niche-målgruppe, som matcher bloggerens interesse og skriveområde.
Efter du har skrevet din pressemeddelelse, laver du lidt researcharbejde med at google dig frem til en masse blogs (fx med to søgeord “målgruppe/målgruppes-interesse+blog”), og finder deres mailadresse, og sender pressemeddelelsen med en personlig hilsen om, at du synes godt om deres blog. Gør det til 50 blogs, og se din historie sprede sig!
Bloggere adskiller sig i øvrigt sommetider ved ikke at kende til formålet med pressemeddelelser. Det kan virke fjollet, men det kan give stor bonus, hvis du blot tilføjer linjen “Du er velkommen til at redigere i pressemeddelelsen, og skrive din egen historie ud fra den“.
Derudover forøger du dine chancer for at bloggeren vil tage imod din historie, hvis du involverer dig i hens/hendes site ved at skrive kommentarer, være tilmeldt nyhedsbrev osv. Denne metode er ret væsentlig, hvis du vil være sikker på en omtale.
Held og lykke med din blogkampagne.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!