Online pressemeddelelser – Virker det?

Alle kan efterhånden skrive pressemeddelelser online, men hvad er fordele og ulemper, og hvilke sites findes der?

Der findes efterhånden en lang række sites, som tilbyder at man kan skrive gratis online pressemeddelelser, men de svinger i kvalitet, og effekten af dem er som regel begrænset.

Men at de ligger lige til højrebenet for nybegynderen, lokker mange til at bruge dem. Lad os gå nogle fordele og ulemper igennem.

Denne artikel tager brugen af de gratis online pressemeddelelser – uden køb af ekstraservices såsom udsendelse til journalister.

Fordele:

Søgemaskineoptimering:

Når en online pressemeddelelse skrives, opretter du en ny side på nettet. Linkes der til dit website fra et andet website, der ligger højt på Google-søgninger, vil dit website automatisk få et page-rank-boost. Med pressemeddelelser kan du koble din organisation med bestemte nøgleord, som du har skrevet i pressemeddelelsen, samt opnå værdifuld linkbuilding til dit site og deraf bedre page-ranking.

Fremstå professionel:

Kun virksomheder/organisationer af en hvis størrelse og/eller højt ambitionsniveau benytter sig af PR. Opdager folk, at du benytter dig af presseindsatser, vil respekten for firmaet sandsynligvis vokse.

Virksomhedsprofil:

Flere pressemeddelelses-sites giver dig muligheden for at oprette en virksomhedsprofil med link til dit website. Det er en ganske stor fordel, som sagtens kan være besværet værd.

 

Ulemper:

Går ikke viralt:

Pressehistorier fra pressesites spreder sig sjældent til andre medier, blogs eller websites. Er du heldig rammer du måske en blogger eller to.

Lav kvalitet:

Når man kan skrive hvad man vil, bliver kvaliteten af pressemeddelelsen lavere. Dine egne krav til din historie vil automatisk dale og ofte minde så meget om reklame, at ingen gider at røre din historie.

Kun få kigger med:

Dårligt formulerede og reklameagtige pressemeddelelser har indflydelse på hele sitets kvalitet, så kun få journalister og bloggere gider at læse med.

Spam:

Nogle pressemeddelelse-sites, som er dårligt ledet, kan være i farezonen for at blive betragtet som spam-maskiner af fx Google. Det kan få negativ indflydelse på dit eget website’s page-ranking, hvis du har lavet et uheldigt valg af pressemeddelelse-site. Sørg for kun at bruge de mest kendte.

Duplicated content:

Et ofte debatteret SEO-emne (Search Engine Optimization) er effekten af duplicated content. Forklaringen er, at søgemaskiner nogle gange straffer sites, hvis de opdager, at nøjagtig den samme tekst ligger og flyder mange steder på nettet, og linker til ens site. Flere har tidligere brugt denne teknik til at komme langt op i søgemaskineresultater, men Google har straffer det, da det betragtes som spam. Den eneste måde, at du kan undgå at blive straffet for duplicated content, er hvis din historie kommer ind på anerkendte sites, der i forvejen ligger højt på Google.

Dårlige presse-sites = dårligt image:

Bruger du kun sider såsom ‘free-press-release.com’ risikerer du at det “billige” navn smitter af på dit eget image. Vælg pressesites med omhu.

 

Opsummering og anbefaling:

Brug generelt ikke pressesites udelukkende til online omtaler, med mindre du køber de ekstra services, der sikrer udsendelse til journalister.

Brug kun pressesites hvis du har et website, som du gerne vil promovere via Google-søgninger, og som også har brug for bedre page-ranking på Google. Hvis du virkelig har en historie at fortælle, hvorfor så ikke bare sende din pressehistorie til en avis eller fagrelevant blog?

Hvis du er nystartet iværksætter, kan du typisk godt få noget ud af pressesites. Men er din virksomhed mellemstor, bør du satse på mere ‘rigtige’ medier.

Send din pressehistorie ud via max to pressesites for at undgå at blive straffet grundet duplicated content.

Nedenfor har jeg oplistet de websites, som er anerkendt blandt de bedste pressesites, og som jeg har haft nogenlunde erfaringer med.

 

Websites hvor du kan sende online pressemeddelelser:

presswire.dk – Det bedste danske website til gratis pressemeddelelser.

– openpr.com – Har engelsk/tysk fokus, som kan være en fordel alt efter din målgruppe

– pr.com/– Udfyld firmaprofil med logo, og send herefter gratis pressemeddelelse

– prfire.co.uk – Britisk pressetjeneste med et lækkert og overskueligt layout

prlog.org – Gør meget ud af firmaprofil, som også giver ekstra søgemaskinebonus

– free-press-release.com – for $1 kan du få ekstra høj placering i Google-søgninger. Men navnet er ganske uheldigt.

– onlineprnews.com – Har nu kun pressemeddelelsen live i 90 dage, med mindre man køber tillægsprodukter. Stort minus.

 

 

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply